Interessante tider

Hvad sker der når vi kommer ud på den anden side? Hvad er nyt, hvad er yt? Hvem og Hvor er vi til den tid?

Det siges at kineserne har en talemåde, et ordsprog der siger ” må du leve i interessante tider” og at de mener det som en forbandelse. Som så mange andre ting der ”siges”, passer den her vist heller ikke, men det er hverken her eller der – for lige nu tror jeg de fleste vil synes at livet er ret ”interessant”, i hvert fald når man taler om danske special øl.

Der er en del forskellige forretningsmodeller i spil blandt bryggerne i Danmark. Der er dem der brygger som en sidegesjæft, der bare skal løbe rundt (under professionelle, af fødevarestyrelsen godkendte forhold, naturligvis), der er de ultralokale, der sælger i den eller de nærmeste større byer, der er bryggere der har lejet sig ind i lokaler, producerer mere og sælger bredere, og de der er gået all in, fuldtids, med eller uden egne lokaler. Så er der dem der har åbnet barer i landets byer. Og dem der er sådan lidt af hvert – alle sælger de til supermarkeder, special forretninger, til barer, på markeder, i webshops, nogle eksporterer også en del af produktionen (til udenlandske barer osv.).

Fælles for dem alle er at i skrivende stund er de fleste salgskanaler, bortset fra supermarkeder og webshops, lukkede. På godt tysk: geschlossen, færdig, bum.

Det har uden tvivl skåret en ret stor del af omsætningen væk. Alle forårets øl-festivaller er blevet udsat til efteråret eller aflyst. Barerne får snart lov til at åbne igen efter to måneder, men under begrænsninger i antallet af gæster osv. Specialforretningerne får også snart lov at åbne igen – det er jo ikke farligere at handle øl og spiritus end at blive klippet. Eksporten er nok en saga blot for nu da markederne lider under den samme pandemi og den samme tilgang til problemet, i udlandet er salgskanalerne også lukkede. Som et aber dabei bliver det interessant at se om efteråret er lige så god en periode at holde øl-festival i, omend det måske bliver svært at måle da der jo nok er en del opsparet velvilje og interesse hos kunderne.

Hvordan skal bryggerierne så overleve? Selv Carlsberg melder om kæmpe nedgang i salget og har lavet en kampagne om at man kan adoptere en fustage. Den har jeg ikke set kopieret fra de små bryggerier, men det har ikke skortet på kreativiteten ellers, med fællesskål på nettet, online ølsmagninger og andre spændende tiltag. Derudover er der dukket en myriade af webshops op og mange, om ikke de fleste, tilbyder fri levering i lokalområdet. Det behøver ikke at være superteknologisk der er også nogle der tager ordrer på telefonen, og mange bryggerier sætter mere fokus på salg ud af ”stalddøren”. Mindst ét af de store ”små” bryggerier leverer gratis i hele landet. Nogle barer har solgt øl to go i plastik krus eller dåser direkte fra hanerne (med og uden forudbestilling).

Der er ingen tvivl om at disse tiltag betyder noget for bryggerne, det giver noget omsætning i en tid hvor der ikke rigtig ellers er så meget at komme efter. Sammen med hjælpepakkerne er det forhåbentligt nok til at betale husleje, lønninger, banklån og hvad der eller måtte være af udgifter.

Udover at snævert kunne facilitere et salg (fx. webshops) har nogle af kanalerne mulighed for samtidigt at agere ambassadør (dvs. at kunne råde kunden) og det er typisk hvor man har personlig betjening. Er de altid det? Det er nok et godt spørgsmål og kommer nok an på både kunde og ekspedient. På messer eller til ølsmagninger hvor bryggeriet selv deltager sker det per automatik, på barer og i specialbutikker kan man som regel godt få et råd hvis man kan forklare hvad man leder efter – i hvert fald hvis bartender og ekspedient er interesseret i øl og har taget sig tid til at smage noget af det. I disse digitale tider er ambassadørrollen værd at sætte pris på, specielt når og hvis fokus er på at skaffe nye kunder til biksen, bryggeriet og branchen.

Vi forbrugere nyder godt af krisen på nogle punkter. Vi kan få fri levering til døren af vores yndlingsøl og samtidig ”bryste os” lidt over at vi støtter de små hyggelige bryggerier hvis produkter vi holder så meget af.

En dag stopper Coronakrisen og meget vil vende tilbage til normalen. Andet vil, for at misbruge et dårligt Danske Bank slogan, finde en ”ny normal”. Der er ikke tvivl i mit sind om at dem der i dag tilbyder levering til døren i hele Danmark vil fortsætte med det (om det bliver ved med at være gratis er jo nok op til diskussion). De har sandsynligvis massen til at få en god aftale med en eller flere spillere på pakkelogistikmarkedet, har en løsning til pluk og pak på lageret og kan derfor så bare køre videre. Yay for forbrugeren.

Vil de bryggere, der i dag trisser rundt med egen varevogn og leverer til vores døre kunne finde tiden til at blive ved med det når vi alle skal tilbage på arbejde og i øvrigt også drikker øl på baren på hjørnet med gutterne i weekenden osv.? De skal jo tilbage i omdrejninger på bryggeriet for at kunne fortsætte med at levere til de store kunder (barerne) og det kunne jo smitte af på serviceniveauet til de mindre kunder, der er blevet forkælet i et stykke tid. For slet ikke at tale om dem, der har fuldtidsjob ved siden af bryggeriet, det bliver svært at se hvordan de skal finde tiden i dagens kun 24 timer.

Hvad vil kunderne sige til det? Hvad med specialforretningerne, er de stadig interessante for bryggerier, der (af nød) har set deres margen gå op ved at sælge uden mellemmand? Kunne de danske bryggerier forene sig i en eller flere grupper og lave logistik sammen? Til at lave det praktiske, en ordentlig transport emballage, pluk og pak og pakkelogistikken? Er der en hybridløsning? Er der nogen der kigger på det?

Hvem laver egentligt markedsføring af det vi så smukt kalder special øl? Ikke de enkelte brands, men hvem arbejder for at få flere kunder lokket fra makro-øl til the gode (mikro) øl? I andre segmenter af markedet findes der brancheforeninger, i Danmark har vi hele to, men jeg har nu ikke rigtigt set større tiltag på hele segmentets vegne – om at skaffe flere kunder – fra de kanter (det kan være jeg har misset dem, men hvis det er sagen, er det vel en indikation af effektiviteten af tiltaget). Det burde jo være logik for burhøns at flere kunder giver chance for flere kroner i biksen, i hele værdikæden, til leverandører, til produktion, til salgskanaler (specialbutikker, webshops, supermarkeder, events, barer, restauranter osv.). Har brancen (ikke de enkelte bryggerier) ambassadører? Falder det mellem mange stole?

Hvad sker der med barerne? De har lige holdt lukket i et par måneder og får lov til at åbne om lidt på neddroslet gear – ikke for mange mennesker af gangen indenfor (vi håber på meget sol denne sommer, ikke kun for varmens skyld, men også for udeserveringen). Adgangsbegrænsning er nok ikke det store problem mandag til onsdag mange steder, men der hvor huslejen tjenes hjem er jo torsdag til lørdag, så det kan godt blive problematisk. Hvis vi mister haner bliver det endnu sværere for alle i hele værdikæden at drive forretning. Er der fælles fodslag på bar-siden?

De danske nano/mikro/regionale bryggere er ikke bare passionerede omkring deres håndværk. De kommer også fra et bredt udsnit af landet og med en masse forskellige, spændende baggrunde, viden og evner. Det gør barejerne også. Det ville være fantastisk hvis al den viden der er samlet i forskellige brancher kunne hjælpe hele ølbranchen videre. Dog betyder det jo ikke nødvendigvis mere arbejde til den enkelte, man kan jo få hjælp (specielt hvis der er værdi i gøremålet).

Coronatiden har uden tvivl rusket godt op i det danske marked, ikke mindst i forretningsmodellerne der hersker. I min optik er det store spørgsmål nu: Er tiden kommet til reelt samarbejde mellem de små på nano/mikro og det regionale specialøl marked – om alle de ikke ”brygge øl” relaterede ting? Kan der findes enighed, er der vilje (og er der penge) til at udføre det?

Det går jeg lidt og tænker på, når vi nu lever i disse interessante tider!

Please follow and like us: